Cat-Kahrs
er strik til kvinder, der sætter pris på
den komfort og velvære, naturlige materialer som
hør og uld giver.
Jeg har en forkærlighed for det enkle og den
rå overflade. Derfor er mange af mine designs
kendetegnet ved fokus på formen og garnets egen
struktur. Formen findes ofte i et samarbejde med materialets
egen vilje. Hørgarnet har et naturligt drej som
understreger tøjets form.
Mine hørbluser er kendetegnede ved et let og
feminint udtryk i spindelvævstyndt hørgarn.
Designet er ikke prangende og larmende, men meget stringent
og ærligt i sit udtryk, det er den rene maske
der står for udtrykket og formen. Det er mere
end bare design. Den kunstneriske og håndværksmæssige
kvalitet er i højsædet. Små detaljer
i de formstrikkede modeller understreger designets raffinement.
Størstedelen af strikproduktion står jeg
selv for på eget værksted hos Designer Zoo,
Kbh. V.
Dette gør det muligt at strikke bluser efter
kundernes individuelle mål.
Efter endt uddannelse og ophold i Spanien modtog jeg
i 2002 Statens Kunstfonds 2-årige igangsætningsstipendium.
Master of Arts in Fashion & Textiles fra The Nottingham
Trend University, England 2000.
Uddannet på Kunsthåndværkerskolen
i Kolding 1999.
Se mere på hjemmeside:
www.cat-kahrs.dk
|